For dig der ikke har mulighed for at deltage i undervisning om dagen eller deltage på fuld tid, tilbyder Dark enkeltfag.
Som al anden undervisning på Dark er enkeltfagene åbne for alle, dog afholdes der i lighed med dagsforløbet en niveauprøve inden kursusstart for at sikre homogene klasser.
Du kan følge undervisningen i dagtimerne i det antal fag du kan overkomme, eller undervisningen kan lægges i eftermiddags- og aftentimerne. Du får her mulighed for at tilrettelægge studiet så det passer bedst muligt ind i din hverdag.
Fagene er de samme som tilbydes på dagsforløbet. Dvs. Hovedfag (instrumental / vokal) klaver som bifag, hørelære, musikteori, rytmik, sang som bifag, IT (musik på computer), sammenspil.
Du har også mulighed for at sammensætte undervisningen så den passer bedst muligt til dine personlige mål. Måske er du musiker og ønsker at forbedre dine færdigheder på enkelte områder eller måske vil du gerne kunne undervise i musik?